Virksomhederne får regningen, når der svindles med betalinger på nettet
For netbutikker er svindel med betalinger et markant større problem end for de fysiske butikker. Netbutikkerne skal nemlig selv dække misbrug, der overstiger dækningsgarantien.
Foto: Colourbox
Det betyder, at forretninger, der i god tro har afsendt en vare til en kunde, længe efter risikerer at modtage en tilbagekaldelse af betalingen på varen.
Det er ofte opfattelsen, at denne tilbagebetaling sker fra banken, men det er altså netbutikkerne, der i sidste ende hæfter for langt hovedparten af misbruget. Derudover opkræver indløseren af dankortet ved e-handel, det danske selskab Nets, et såkaldt indsigelsesgebyr på 200 kroner. Det betyder, at når et dankort er blevet misbrugt i forbindelse med køb på nettet, trækker Nets beløbet retur fra netbutikken og sender samtidig en regning på 200 kroner til netbutikken (chargeback).
Særligt i forbindelse med betalinger ved e-handel er bankers og indløsers incitament til at reducere svindel med betalinger således meget lav, da det er netbutikkerne, der bærer det største tab.
Dansk Erhvervs forslag til forbedringer:
1. Hurtigere og bedre kommunikation fra indløser til butikker om kortspærring
Hvis man skal have svindel med betalinger til livs, er det afgørende med hurtigere information fra indløser til netbutikkerne, når et betalingskort er blevet spærret. Der kan i dag gå lang tid før netbutikkerne får besked om, at et kort er blevet spærret. I den periode kunne netbutikker undgå at afsende en vare, hvis de blev orienteret om, at et kort i mellemtiden er blevet spærret.
Netbutikker, der har handlet i god tro, kommer således til at hæfte for misbrug med beløb over betalingsgarantien på 1.000 kroner minus indsigelsesgebyret på 200 kroner.
Indløser bør have pligt til med det samme at oplyse butikker om, at et kort er blevet spærret, for på den måde at undgå afsendelse af varer, der er bestilt med et spærret kort.
2. Styrket indsats mod organiseret kriminalitet med svindel med betalinger på nettet
Det har de senere år været et stigende problem, at nogle danskere mod betaling fungerer som mellemmænd til de kriminelle, der driver organiseret svindel med stjålne betalingskort. Dansk Erhverv opfordrer netbutikker til at anmelde svindel med betalinger til politiet, som har kompetencerne til at optrevle den organiserede kriminalitet. Dansk Erhverv opfordrer til, at politiet opretter et fælles it-register over svindel med betalinger således, at mulige trends i svindlen kan identificeres og videreformidles til netbutikkerne, som bliver udsat for svindlen.
3. Butikkerne skal have mulighed for at tjekke udenlandske kunders identitet
Det er svært for danske butikker at tjekke udenlandske kunders identitet, ikke mindst ved e-handel. Problemet forstærkes af, at der er flere forsøg på misbrug med betalingskort fra udenlandske kunder. Både den danske regering og EU ønsker at fordoble den grænseoverskridende e-handel. Derfor er der brug for at give butikkerne adgang til nogle systemer, så de kan sikre sig mod grænseoverskridende misbrug af betalingskort på nettet.
Det kunne for eksempel tænkes, at banker og indløsere implementerede systemer, der identificerede personer og /eller leveringsadresser relateret til tidligere svindel og chargeback sager.
Hvis den viden blev videreformidlet til netbutikkerne i form af en advarsel eller lignende, når et mistænkeligt betalingskort blev benyttet, ville det stille netbutikkerne langt bedre i kampen mod svindel.
Dansk Erhverv anbefaler generelt, at man som netbutik altid er meget opmærksom på om en ordre virker mistænkelig, det kan for eksempel være ordrens sammensætning, tidspunktet, ordren er indgået på og gentagne ordrer af samme vare med kort interval. Der er flere muligheder for at beskytte sig imod svindel, hvis en ordre virker mistænkelig, som for eksempel at bede kunden om forudbetaling eller et depositum.
